19 januar 2013

Magnetlakkerne er tilbage! Jo, de er!!



Jeg troede egentlig, jeg var kommet lidt over magnet-trenden.
Så da jeg fik denne violette sag, Polar Purple, fra Sally Hansen ind ad døren, var jeg ikke umiddelbart imponeret. Som jeg har sagt nogle gange før, gør rød ikke noget godt for mine fingre på grund af de røde farver i min hud, og i flasken ser lakken rødlig ud...

Men.... Da jeg så fik den på neglene, blev jeg alligevel fuldstændig solgt. For der sker altså et eller andet med de der lakker, når man får svunget magneten hen over!
Og så er den mere lilla end den er rød.

Den er så smuk, at jeg næsten ikke kunne lade være med at kigge på den! Så ja, jeg er nok nødt til at finde magnetlakkerne frem igen ;D Som I ved, er jeg jo ret begejstret for min Whitehall fra nails inc. Og nu har den fået en konkurrent...

Som I også ved, er lilla svær at fotografere, så min hudtone ser altså underlig ud på de her billeder - til gengæld er neglelakkens farve mere korrekt end på det øverste billede:





Den var super nem at påføre - Sally Hansens lakker er jo altid lækre at arbejde med. Der er brugt to lag Polar Purple og  top coat på billederne. Som I kan se, streaker den lidt, når man ikke bruger magneten. Men hvis man bare får laver linjerne lige, så kan det jo også have sin charme :)

Jeg kunne i hvert fald godt finde på at bruge den uden magneteffekten også. (Okay, who am I kiddin', kan jo ikke lade være med at svinge den magnet ;))

Sally Hansens magnetlakker findes i otte farver og kan købes i Matas, vejl. udsalgspris 99,00

~ Charlotte

***Dette produkt er sendt til test, men indlægget er stadig et udtryk for min selvstændige, personlige mening.***

09 januar 2013

Førstehjælp til mine triste vinternegle



'AAAAAAAAAAAAAAAAAARGH'! Og der fulgte også en lille dans med.
Jeg har smadret mine negle. Ikke bare på den ene hånd, men på begge hænder, er der nu to meget, meget korte negle...

Den ene smadrede jeg, da jeg skulle åbne vandhanen og fik lukket hånden om vandhanen for tidligt, den anden da jeg skulle lukke en låge, den tredje da jeg skulle have en bærepose ud fra bagagerummet og den fjerde... Ja, den var bare pludselig knækket.

Koldt og trist vintervejr har været hårdt ved dem, så de knækker og flosser, også selvom jeg bruger olie og håndcreme hver dag og hele tiden.

SÅ surt! Jeg kan klare knækkede negle på én hånd af gangen, men begge - så nu er der ikke meget swatcheri de næste par uger :'(

Men som sendt fra himlen kom der så en pakke til mig i posten. Noget, jeg har bestilt over eBay for noget tid siden: Rejuvacote.

Mine søde negleveninder, Doktor S Fierceness og Nail Ant, har snakket uafbrudt om dette vidundermiddel, som skal gøre end negle stærke og sunde... Man skulle kunne se resultater efter bare 14 dage, så det glæder jeg mig da til!

Så nu prøver jeg det... I dag er første dag... Og jeg bilder mig ind, at jeg allerede kan mærke en forskel ;D
I will keep you posted :)

08 januar 2013

Nyhed fra Essie: Nail wraps



Hej med jer,

Der har været lidt stille her på bloggen på det sidste. Vi har haft travlt. Anne Marie har haft travlt med at flytte, og jeg har haft min kæreste hjemme på orlov fra krig i Afghanistan.

Men nu er det 2013. Et nyt år. Masser af nye muligheder - og masser af nye lakkollektioner, der skal testes! Så mit nytårforsæt for i år er, at jeg skal være mere aktiv her på bloggen :)

En af de ting, jeg arbejder på er selvfølgelig at få kåret en vinder af vores award! Det indlæg kommer snart!
I mellemtiden har jeg her lidt om en nytårsnyhed: Nail wraps fra Essie.

Det bliver mere og mere populært at pakke neglene ind i smukke designs, som er svære at få skabt med lak alene. Sally Hansen har haft stor succes med sine, fordi de er nemme at få lagt smukt på neglen.

Og nu kommer Essie med en kollektion (klik på billedet for at se det i stort format)


Der er nogle rigtig fine designs imellem. Særligt glæder jeg mig til 'love to love you', 'stickers and stones' og 'sneek-e'.

Jeg har dog læst lidt rundt omkring, at de på ingen måde lever op til Sally Hansens nail wraps, at de er mere som klistermærker og derfor svære at få til at sidde på neglen. Så det bliver spændende at se, om de falder fuldstændig igennem.

De skulle komme i butikkerne til februar, men kan allerede nu fås i USA, så måske er de at finde på eBay. Et sæt koster $10, altså cirka 60 kroner.



~ Charlotte




03 januar 2013

Midnat i NY - Gaaaab....


Midnat i New York - det lyder umiddelbart som en spændende oplevelse fyldt med fest og flirt. I hvert fald i mine ører ;-)

Men når det kommer til Sally Hansen, så er midnat i NY åbenbart kulsort. Ikke helt den festlige omgang, jeg havde håbet på.

Sally Hansen - Midnight in NY virker nærmest mat på neglene - selv efter et lag Seche Vite.

Mine forventninger var ellers skruet fuldstændig op, da jeg modtog lakken med posten. Den sorte lak indeholder nemlig små blå, røde og sølv glitterpartikler. Og når jeg skriver partikler, så mener jeg partikler - de er nemlig super små. Desværre så små, at de ikke rigtig popper på neglen, når lakken først er lagt.


Et overbelyst billede vækker en smule af glitteret. Der skal dog virkelig meget til, at glitteret kan ses.

 Sally Hansen - Midnight in NY er derfor lidt af en skuffelse hos mig. Jeg har mine favoritter inden for sorte lakker, blandt andet Sally Hansen - Black Out. Denne Sally Hansen kommer dog ikke på hit-listen. Den er noget af et miss...

Hvad siger I derude i Lakland? Er farven noget for jer?


// Anne Marie


Sponsoreret indlæg - denne lak er sendt til test, men indholdet er stadig udtryk for min egen, selvstændige holdning.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...