23 december 2012

Guldtræer på julerøde negle



Rigtig glædelig jul allesammen!

Så blev det den tid igen. Er det bare mig, eller går december måned pludselig hurtigere og hurtigere, jo ældre man bliver?

Jeg synes i hvert fald ikke, jeg har fået julet i år. Jeg har ikke lavet konfekt. Jeg har ikke bagt julesmåkager. Jeg har ikke set et eneste afsnit af en julekalender. Jeg har på ingen måde hørt nok julemusik. Og faktisk har jeg kun hængt én eneste sølle guirlande op som julepynt over en dør.

Det hele er bare gået så stærkt. Det er også derfor, der har været så stille her på bloggen. Årets nytårsforsæt må være at blive mere aktive med at få postet her!

Nå, men det ER jo altså blevet jul. Så derfor får I her mine julenegle. Lavet af to lakker fra Sally Hansen, Red Zin og Gilded Lily, samt noget tape.

Først to lag Red Zin, en lækker, mørk julerød cremefarve:


Lakken er utroligt nem at arbejde med, og det skyldes både konsistensen og ikke mindst den lækre, brede pensel, Sally Hansen Salon Manicure er udstyret med.

Den glider bare på og dækker i to tynde lag. Lækkert. OG så vil jeg lige tilføje, at den IKKE laver den misfarvninger på neglen, som nogle røde lakker ellers kan finde på.



Hernæst pakkede jeg fingrene ind i tape og lagde så to-tre lag af Gilded Lily, en mikro flakie-guld, over for at få lidt juletræer på:






Et utrolig enkelt design, der er hurtigt og nemt at lave.

Gilded Lily minder helt utroligt meget om OPI's Golden Eye fra Skyfall-kollektionen. Jeg vil lave en sammenligning af dem på et tidspunkt, men hvad jeg kan se ud fra de swatchsticks, jeg har puttet dem på, er der ikke den store forskel.

Sally Hansen Salon Manicure kan købes i Matas til 89,95,- og er altså rigtig god kvalitet for pengene, hvis du spørger mig.

Hvad skal I have på til jul?

~ Charlotte


Produkterne er sendt til test, men indlægget er stadig udtryk for min egen, selvstændige (og kritiske) holdning :)

7 kommentarer:

  1. De er så fine Charlotte :)
    Jeg ved ikke helt om jeg beholder mine grønne og gyldne negle til den 24...
    Måske jeg ender med noget julerødt i stedet for :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Har faktisk taget dem af igen for at lave candy cane-negle... Det er virkelig en arbejdsskade.. Eller lakskade? ;D
      Glæder mig til at se, hvad du så ellers finder på :)

      Slet
  2. Jeg er ellers ikke til guld, men den Sally Hansen har jeg cirklet omkring siden første gang jeg så den i Matas. Og bum, nu har jeg altså købt den!! Så jeg håber, at den er lige så pæn på mig som på dig :)
    Juleneglene er ikke bestemt endnu - det gør jeg senere i eftermiddag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh, det kender jeg kun alt for godt ;) Ikke det der med ikke at være til guld, men det med at cirkle om en lak ;) Håber, du bliver glad for den. Og husk at tage billeder af din julemani, ikk? :)

      Slet
  3. Det ser rigtigt smukt ud, Charlotte :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Maria :)
      Det er første gang, jeg bruger min striping tape.. Er ikke helt tilfreds.. Det kender du :)

      Slet
    2. Rigtig godt gået for første gang! God jul :)

      Slet

Skriv en kommentar :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...