25 november 2012

Vi er i gavehumør: Julekonkurrence!!



Vi elsker julen her hos Passion4Polish!! Den gode mad, den hyggelige stemning, Disney's Juleshow på DR1 ;) Og ja, så er der jo selvfølgelig også: GAVERNE!!! :D

Og netop fordi vi er så store tilhængere af gaver, så bliver vi simpelthen nødt til at forkæle jer; vores fælles lak-elskere og allerdejligste læsere.

Meeeen, det er jo en julegave, så I får ikke at vide, hvad præmien i vores store jule-konkurrence er. Vi kan dog røbe, at det er lakker fra en af dette års julekollektioner.
Og vi har forbarmet os så langt, at vinderen ikke behøver at vente til d. 24. december med at pakke op. Er vi ikke søde? :)

For at deltage i konkurrencen skal du fortælle os om din bedste eller værste jul. Det kan være alle de historier, du kan komme i tanke om.

Var der en jul, hvor du ønskede dig en rød cykel, men du fik hjemmestrikkede sokker i stedet? Var der en jul, hvor al maden brændte på, og I måtte bestille take-away? Eller husker du julen, hvor du var 10 år gammel, og du mødte din største helt, Julemanden? ;) Det kan være hvad som helst!

Vi vælger en historie, der får julen forsødet med en overraskelse fra os. Og hvis vi selv skal sige det, så er det altså en ret så FAB gave ;)

Så find minderne frem! Og deltag i vores fantastiske julekonkurrence!!

Vi glæder os til at høre jeres historier :D



Regler og konkurrencebetingelser:

* Du skal være ven med os på facebook eller følge bloggen via Google Friend Connect eller Bloglovin' for at deltage (skriv også i kommentaren, hvor du følger os).
* Du kan kun deltage ved at tilføje en kommentar til dette indlæg eller under kommentarerne til indlægget på facebook. Kommentarer uden for dette indlæg vil ikke blive taget i betragtning.
* Du kan deltage lige så mange gange, du har lyst. Hver historie skal have sin egen kommentar - dvs. du kun deltager én gang, hvis du skriver flere historier i samme kommentar.
* Det kan være en god idé at skrive din mail ved din kommentar, så det er nemmere for os at kontakte dig. Ønsker du ikke at skrive din mail, så sørg bare for at holde øje med vores facebook efter konkurrencen er slut.
* Konkurrencen løber frem til søndag d. 2. december kl. 12.
* Vi vælger en (1) vinder, der bliver kontaktet per mail og bliver annonceret på facebook. Vinderen har 48 timer til at svare på mail, ellers bliver der valgt en ny vinder.


Julehilsner
Anne Marie & Charlotte


Konkurrencen er afsluttet. Stort tillykke til Henriette!! :D

22 november 2012

Årets Danske Negleblog - indstillingen


Her på Passion 4 Polish elsker vi jo konkurrencer, og derfor laver vi nu vores egen award:

Årets Danske Negleblog 2012

 

Og hvad går sådan en award så ud på?
Der er to faser: Først skal vi have nomineret nogle bloggere. Og så skal vi have stemt ind, hvem der skal være nummer 1.


Så hvis du gerne vil vise din yndlingsblogger, at han/hun/de er FAB, så skynd dig at sprede ordet og linke til dette indlæg! ALLE bloggere er velkomne, uanset størrelse, alder og antal followers :)
 


  

Indstillingen:

For at blive indstillet, skal du melde dig til og/eller du skal få nogle andre til at nominere dig.
Og der er ikke noget, der hedder Jantelov her, så DO IT!

Der er fem kategorier (læs om dem længere nede), og du kan blive nomineret i en eller flere kategorier.
Det er kun bloggere, der kan stemme i første runde/indstille.
De fem, der får flest stemmer i hver kategori, vil så blive bedt om at indsende et billede eller et link (alt efter kategorien, de er nomineret i) til det, der skal bedømmes.

 

Afstemningen:

Alle kan stemme, både bloggere og brugere. Dog må man ikke stemme på sig selv. Vi checker for at se efter dette, men man kan selvfølgelig melde sig til under falsk navn. Vi forventer, at folk spiller fair og ikke snyder!

De bloggere, der vinder, får en fin award i form af lidt grafik til deres blog - og håneretten! ;)
Der er præmier til dem, der stemmer under afstemningen. Mere om det senere :)




De fem kategorier

  • Årets Danske Negleblog 2012
  • Årets Danske Negleblog - Nail art-prisen
  • Årets Danske Negleblog - Billedprisen
  • Årets Danske Negleblog - Sprogprisen
  • Årets Danske Negleblog - Designprisen

Årets Danske Negleblog 2012

For at blive nomineret til denne pris, skal billeder, tekst og alt det andet på bloggen gå op i en højere enhed. Med andre ord: Det skal være din yndlingsblog, du nominerer til denne pris.

Nail art-prisen

Gives til en blogger, som er afsindigt dygtig og kreativ med sine designs. Nail art dækker over en bred vifte af ting, og kan både være, når man bruger pensel til at male med, stamper, tape, water marble og så videre.

Billedprisen

Går til bloggeren, der gør rigtig meget ud af sine billeder - det vil sige både med hensyn til lys, komposition og alt det andet, der gør et godt billede.

Sprogprisen

Er der en blog du læser, fordi den er særligt sjov? Eller personlig? Eller noget helt tredje? Denne pris skal gå til en blogger, der ud over at være vild med neglelak, også kan finde ud af at formidle glæden til læserne gennem sit sprog.

Designprisen

Nogle bllogs er nemmere at finde rundt i, end andre. Andre lægger ekstra meget arbejde i det grafiske. Begge dele tæller, når vi snakker om, hvem der har det flotteste design.



Så NU er der kun tilbage at sige: INDSTIL JERES FAVORIT-BLOGGERE!




Regler for indstilling:

  • Du SKAL have en blog for at kunne deltage i denne del.
  • Du kan stemme på danske bloggere. Sproget på bloggen behøver ikke at være dansk - du kan altså godt stemme på en engelsksproget blog, så længe bloggeren, der skriver, er dansk.
  • Du må GERNE stemme på dig selv - eller andre.
  • Du må nominere lige så mange, du har lyst til. Du må gerne nominere flere i hver kategori, og du må gerne nominere den samme blog til forskellige kategorier. Men du må kun nominere hver blog én gang i hver kategori.
  • Glemmer du at nominere nogen, første gang du sender ind, kan du udfylde igen med tilføjelserne.
  • Du SKAL skrive navn og link på den blog, du stemmer på. Og du SKAL skrive, hvilken kategori, du vil nominere den til.
  • Du må gerne opfordre folk til at stemme på dig.
  • Indstillingen slutter fredag den 30. november








NB: Hvis du vil nominere mere end én, kan du gøre det i samme felt, adskil blot, så de står på hver deres linje.


Vi håber, I vil synes, det er sjovt :D

Kaviar er hvad vi har...



Som lovet på facebook, får I her det første af to indlæg om Ciatés særlige manicure-sæt - I ved, dem der har været så meget hype om: Kaviarmanicuren og fløjlsmanicuren.

Og som som jeg skrev på facebook, var der en af de to, der skuffede og en, der overraskede særdeles positivt. Nogle af jer har gættet det, men de fleste af jer gættede faktisk forkert.

For det var nemlig denne kaviarmanicure, som overraskede mig positivt!
Hvorfor den anden skuffede kan I det kommende indlæg. Indtil da får I her grunden til, hvorfor kaviarmanicuren nu får lov at komme på mine negle igen.




Kavirmanicuren kommer i en flot indpakning - hvem kan ikke forføres af de der læber? ;)



Manicuresættet består af en fin, bronzefarvet lak med - navnet Gold Digga 030-, en flaske med små kaviarperler - i farven Headturner - og en tragt.

Jeg købte faktisk mine første micro beads, som de små perler hedder, på eBay for laaang tid siden. Jeg forsøgte mig med fiskeægsnegle. Men de fangede mig ikke. For det svinede at få dem lavet, der var micro beads ud over det hele, og så faldt de små perler hurtigt af igen. (Men det er der også en løsning på. Den kommer vi til...)

Derfor havde jeg heller ikke store forventninger til dette manicuresæt.
Men Ciaté har altså formået at gøre hele processen nemmere. Det skyldes, helt simpelt, at mikroperlerne kommer i en flaske med en smal hals (almindelig neglelaksflaske, men altså smallere end de bøtter, jeg har med perler) - og en tragt.



Sættet kommer med en trin-for-trin-guide på bagsiden af æsken, så man kan ikke gå galt i byen ;)



Vi starter med at påføre et lag lak Gold Digga. Den er i øvrigt også rigtig flot uden perler! På billedet har jeg lagt to lag. Den er nem at arbejde med, men en lille smule streaky, som de fleste metalliclakker jo er.



Dernæst påfører man endnu et lag på én finger af gangen, og drysser så perler på, mens lakken stadig er våd. Det kan man gøre ind over den lille plastbakke, der følger med - hvilket altså fungerer bedre end en dyb tallerken, som jeg har brugt hidtil. I dunno why!



Perlerne trykkes mod neglen for at få dem til at sidde fast - og overskydende perler børstes let af. Og så kan man jo selv bestemme, om man vil have hele neglen dækket, eller om man skal kunne se den flotte bronzefarve bedre, som jeg har gjort det her :)




De overskydende perler hældes nemt og bekvemt tilbage i flasken med den medfølgende tragt. Der var stort set ikke nogle, der røg uden for.



Og woops - så var der lækker fiskeægsmani.


Men selvom Ciaté har løst problemet med, at micro beads kan være ustyrlige, løser det ikke problemet med, at de er svære at få til at blive siddende på neglene.

Men der fik jeg for nylig et tip. Et ret banalt tip, men det er de bedste råd jo oftest - altså, simple...
For at få dem til at sidde bedre fast, kan man bruge lim. Enten neglefolielim eller en anden slags, for eksempel den nye Peel Off Base Coat fra essence. Eller slet og ret trælim.

Men kan man det oven på farvet neglelak, spørger du måske?
Og derfor har jeg selvfølgelig også testet det:


Peel Off Base Coat, Nøgen negl til sammenligning, Foil adhesive


Mens det stadig er vådt, ser det sådan ud. Men når det så tørrer, er der ingen farveforskel overhovedet.



Og derfor kommer kaviar til at pryde mine negle fremover. Og så elsker jeg bare farverne i det her sæt! Bronze og turkis er bare SÅ flotte sammen :D


~ Charlotte


Sponsoreret indlæg - disse lakker er sendt til test, men indholdet er stadig udtryk for min egen, selvstændige holdning.

17 november 2012

Gæsteindlæg: Forsinket fødselsdagshilsen



Vi har fået et forsinket fødselsdagskort fra den søde Maria fra rijaH.dk - og selvom det jo egentlig var i sidste måned, vi fejrede vores 1-års blogaversary, så fik vi af flere grunde aldrig rigtig afrundet den fest... Så det gør vi så nu med dette gæsteindlæg :)


-------------------------------------



Hej med jer :D
Jeg er blevet inviteret til at lave et gæsteindlæg hos mine to søde negleblog-kollegaer i anledning af deres 1-års blogfødselsdag :D Så først vil jeg da lige ønske et stort tillykke til Anne Marie og Charlotte :D Weeeee!


Jeg vil lige introducere mig selv, til dem der måske ikke kender mig :) Jeg hedder Maria, er 25+ år, og har også selv en neglelakblog på rijah.dk

Har været i gang med at blogge siden 2009, dog har jeg ikke været så aktiv, som jeg kunne have ønsket mig, det sidste års tid.. Men det er der jo en god grund til, som hedder lille Magnus, der lige er rundet de fire mdr :D

Nå, men ham skal det jo slet ikke handle om...!
Men derimod neglelak (duh). Jeg blev lidt inspireret af ikke mindste navnet på denne blog og så lidt af Doktor S Fierceness indlæg :P Så sorry, men opfindsomheden er ikke så stor :D Men det gør vel heller ikke så meget? :P

I april 2009 sad jeg og kiggede meget YouTube, og der var en del skønhedsguruer, som var på vej frem dengang, bla. JulieG713 (Juliegirl? Har altid undret mig). Jeg så en af hendes nyeste videoer som var Easter Egg Nails. (Se videoen her :D http://www.youtube.com/watch?v=UrXnOZAxG1E&feature=plcp).

Hun brugte Essie Baby Cakes, som base til hendes design og jeg synes bare den var SÅ flot.. Jeg er ellers ikke til den slags farver, men den var jeg altså solgt ved. Der skulle dog gå et godt stykke tid, før jeg faktisk fik den. (De første lakker, jeg investerede i, var fra CND og Barry M, og de blev først vist på min blog efter 1½ år! :o )

Nå, men så for at være lidt festlig, ville jeg da lige prøve lidt glimmer på den ene negl... Hej, lilla glimmer i hele køkkenet... jeg er ikke populær herhjemme pt., skal jeg hilse at sige :P Jeg fik den heller ikke til at dække særlig godt, har faktisk ikke prøvet at smide glimmer på før, så lavede nok et par rookie mistakes eller to :( 

Kompliceret neglehalløj er jeg bare ikke fan af... I hvert fald ikke, hvis jeg selv skal lave det :D
Nå men det var vist nok snak :D Billederne taler vist for sig selv efter den smøre :P







Tusind tak for sådan at kunne gæste her hos jer :D Det er i øvrigt første gang, jeg har kastet mig ud i sådan noget, så håber, det er lykkedes bare nogenlunde :)

Tillykke med blogfødselsdagen lige en sidste gang :D Hurrraaa hurrraaa hurrraaaa og så det korte.. HU!



--------------------------

Taaaaaaak, Maria! :D
Og tak for 'kortet'! Det der glitter ser ud som noget, man kan have glæde af i hele huset i mange, mange dage ;) Men det giver helt sikkert den sarte farve et pift!

~ Charlotte & Anne Marie



 

08 november 2012

Glitter!!! Nye lakker fra Rimmel :D


Snart rammer to nye lakker fra Rimmel butikshylderne - og tro mig, de er must haves!

Lakkerne er fra serien Precious Stone, der lover negle, som vil glimte og funkle. Og det må jeg sige, at Rimmel har ret i. Jeg har især forelsket mig i Diamond Dust, en gunmetal glitter med holo sparkle. Det er vist det, man kalder en win-win situation!! ;)


Rimmel - Diamond Dust
Rimmel mener godt nok, at lakken dækker i ét lag, men der måtte nu tre til før, jeg var tilfreds med dens finish.

Lakken er lidt 'tyk' i det, så jeg troede, at den ville æde det lag Seche Vite, jeg kom ovenpå, men det gjorde den faktisk ikke. Den var rimelig smooth og har et virkelig flot shine IRL (in real life).

Der er noget seriøs sparkle i den her lak! Nu er jeg sikkert også farvet af min kærlighed til gunmetal lak, men den her lak er virkelig super fin. Jeg har taget et par slørede billeder i kunstigt lys for at vise, hvor meget holo glitteret kommer frem.


Det kunstige lys sætter gang i holo glitteret.



Den anden lak, som Rimmel forkæler os med, er Ruby Crush. Da jeg så den, var min første tanke: OPI - Gettin' Miss Piggy With It. Lakken fra OPI har godt nok mere chunky sølv glitter, men disse to lakker har et meget ens udseende.



Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har et love/hate relationship med nogle af Muppets lakkerne fra OPI. Det kan være noget af en udfordring at få et perfekt finish med chunky glitter. Men det fine glitter i Ruby Crush var super nemt at håndtere. Så næste gang jeg skal bruge kombinationen af rød og sølv, så finder jeg denne smuksak frem igen ;)



Ligesom med Diamond Dust, måtte jeg lægge tre lag Ruby Crush inden, jeg fik det helt rigtige finish. Lakken var dog ikke lige så 'tyk' som Diamond Dust.



Lakkerne vil være at finde i Matas til 39,95 kr. fra uge 48 og året ud.

Hvad siger I til disse farver ude i Lak-land?
Er de must haves for jer? ;)

/Anne Marie


Sponsoreret indlæg - disse lakker er sendt til test, men indholdet er stadig udtryk for min egen, selvstændige holdning.

07 november 2012

Depend Mirror-kollektionen - the full story



Okay, jeg lovede jo at vise jer resten af de Mirror-lakker, jeg har fået ind af døren til test. Og de kommer så her. Så forbered jer på en masse billeder.

Nederst i indlægget afslører jeg også, om de er gode til stamping - så hvis det er det eneste, du leder efter, så scroll ;)


For at læse min første reaktion på lakkerne og se billeder af den isblå Blue Ice [2042]kig her.


Silver Ice [2045] er, som navnet afslører, sølvfarvet.
Depend lover i deres pressemeddelelse, at disse lakker ikke trækker streger, men det er desværre ikke helt sandt ved alle lakkerne. Denne er en af dem, hvor man altså godt kan se, hvor børsten er gledet hen over.
Dog synes jeg ikke, det er så slemt, som jeg har prøvet med andre lakker, og det var ikke noget, der irriterede mig. Jeg lægger egentlig kun mærke til det, når jeg kigger på disse billeder ;)





Pixie Pink [2039] er en sart lyserød med lyserød og sølv shimmer.
Som jeg vist har sagt mange gange, så gør lyserøde farver ikke noget godt for mine fingre. De kommer hurtigt til at ligne små grise. Så se venligst bort fra det, kig kun på den fine, lyserøde farve ;)
Den minder mig om et eventyr - total prinsesse.





Rose Copper [2037] er en varm, brun farve med en diskret, lyserød undertone og sølv shimmer.
Selvom lyserød så ikke klæder min rødlige teint, så gør den farve altså underværker for den brune Rose Copper. Det lyserøde er nemlig ikke så fremtrædende, at man lægger mærke til det, men gør den brune farve endnu mere levende og varm.
En rigtig flot efterårsfarve!





Frosty Lilac [2041] er en kølig, mørk lilla med sølv shimmer.
Det at den er kold i farven er grunden til, at jeg kan lide den. Men det er selvfølgelig smag og behag :) Og så synes jeg, det er spæende med det sølvskær, den har. Den ligner ikke noget, jeg har i forvejen. Så kan man altid argumentere for, at det er fordi, jeg ikke har nok lakker ;D



Generelt:
Lakkerne dækker rigtig fint - faktisk allerede ved et lag, men jeg har lagt to på alle billederne for at få den bedste intensitet i farven. Det er også, hvad Depend selv anbefaler.

Det med, at lakken ikke skulle trække streger holder ikke helt - dog er de mindre synlige, stregerne, end ved mange andre lakker. Og ikke noget, der generer på lidt afstand.

Som jeg tidligere har sagt, så synes jeg virkelig Depend er kommet med på beatet. Først med deres holo-kollektion, og nu med disse mirrorlakker. Det er trendy :)

Af dem, jeg har prøvet, kan jeg bedst lide den isblå 2042, den sølv 2045, den lilla 2041 og den kobberfarvede 2037. Eller sagt på en anden måde: Lyserød er ikke lige mig, men de andre er vildt fede ;D





Og så til det, I har ventet på - er de gode at stampe med?
Det korte svar må være 'Nej'.

Her er der stampet med (fra venstre)
Pixie Pink, Silver Ice, Frosty Lilac, Rose Copper


Måske kan I se det på billederne, men ellers siger jeg det her: Der er ikke nogen umiddelbar farveforskel at se, når man stamper med lakkerne. de ser allesammen lidt sølv ud, og det er lidt synd, synes jeg.
Skulle jeg vælge en til stamping, ville jeg derfor vælge den sølvfarvede, da den giver mest farve.


Lakkerne kan købes i butikkerne allerede nu, vejl. pris er 39,00 for 5 ml.



*Sponsoreret indlæg - disse lakker er sendt til test, men indholdet er stadig udtryk for min egen, selvstændige holdning*


~ Charlotte

06 november 2012

Når sommer bliver til efterår...


Er jeg den eneste, der har lagt mærke til, det bliver koldere og koldere udenfor? Nej vel? ;-)

Endnu engang føler jeg mig snydt for en god omgang sommer, og min trang efter varme stiger i takt med, at træerne opgivende kaster deres blade.

Derfor måtte jeg have en lidt varmere farve på neglene i starten af denne uge. Den mørke, støvede rosa All Tied Up fra Essie var et perfekt valg. Selvom farven er fra Essie's sommerkollektion, så er der mere efterår over den i min verden.


I et close up er det muligt liiiige at skimte det guld shimmer, der gemmer sig i All Tied Up.
All Tied Up var super nem at lægge. Jeg kunne sagtens være stoppet efter et lag lak, men gav den lige et lag mere for at få et perfekt finish. Den rosa farve er tilsat lidt guld shimmer, så jeg valgte at lave en accent nail med Sephora by OPI - Only Gold for Me - min yndlings guld top coat.


All Tied Up i dagslys med Sephora by OPI - Only Gold for Me.
Det er ikke helt til at se på billederne, men lakkens guld shimmer er en super fin detalje, og det giver lige farven den ekstra varme, som jeg søgte. Selvom farven får mig til at tænke på varme, så kunne jeg dog ikke forestille mig at have den på fingrene en varm sommerdag. Det er farven for mørk og støvet til.


All Tied Up i kunstigt lys.

Hvad siger I derude i Lak-land?

Har I nogle bestemte farver, som I finder frem til det grå og triste efterår?

/Anne Marie


04 november 2012

Halloween (u)hygge...


Jeg må indrømme, at jeg ikke har fået gjort det hele store ud af Halloween i år. Tiden har bare ikke været der. I har allerede set Charlotte's bud på en FAB Halloween manicure, og nu får i mit bud på en mani, der kan presses ind i selv den mest travle hverdag ;)

Min (u)hyggelige mani er lavet med den selvlysende lak Day Glow fra indiemærket Serum N.5. Min allerførste indielak!! Jeg er nemlig ikke rigtig hoppet med på indie-bølgen, men efter jeg så swatches af denne lak, så var jeg solgt!


Serum N.5 - Day Glow i dagslys.
Udover at Day Glow skinner, når mørket falder på, så ser den også super fin ud i dagslys. Det sætter jeg stor pris på, da nogle selvlysende lakker ser lidt døde ud i dagslys.

Lakken var super nem at lægge, og den tørrer overnaturlig hurtigt. Den fik nærmest et gummi-agtigt look, men så snart der kom et lag Seche Vite på, så fik den et fint shine.

Jeg har lagt to lag Essie - Blanc, som en hvid base, der skulle få det gule glow til at poppe lidt ekstra. Ovenpå er herefter lagt to lag Day Glow.


Serum N.5 - Day Glow i kunstigt lys. Sticker fra Nailtopia.



Day Glow i dagslys.

Jeg er super imponeret over, hvor meget den her lak faktisk lyser i mørke. Jeg har 'ladet den op' under en lampe i et par minutter på billederne nedenunder, men det var i virkeligheden slet ikke nødvendigt.

Efter at have haft lakken på i fire dage, har jeg lagt mærke til, at lyset omkring mig lader lakken op. Så snart jeg går i seng og slukker lyset, så sætter neglene i gang. Effekten er en fin blanding mellem gul og grøn, og jeg håber, I kan få en idé om, hvor stærkt den lyser - det har virkelig ikke været nemt at fange med mit kamera ;)

Det er ikke det nemmeste, at fange en selvlysende effekt på kamera ;)


Hvad siger I til min simple Halloween mani?

Har I selv været i gang med de selvlysende lakker derude i Lak-land? :)


/Anne Marie

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...