21 oktober 2012

SH Gem Crush Blingtastic vs. OPI Gone Gonzo



Hi guys,

I dag får I en sammenligning af to virkelig lækre lækker; Sally Hansen Gem Crushs Blingtastic og OPI's Gone Gonzo.

To lakker, der minder virkelig meget om hinanden. De kommer begge med en klar base spækket med småt, turkis glitter og lidt større sølvglitter.

OPI's Gone Gonzo var en af mine favoritter, da OPI lancerede deres julekollektion, The Muppets, sidste år. Derfor syntes jeg selvfølgelig, Sally Hansens Blingtastic var flot, da jeg så den i butikkerne - men ikke en, jeg havde lyst til at købe, fordi den altså virkelig ligner.

Men så fik vi den tilsendt til anmeldelse, og så var det jo nærliggende at lave en sammenligning af de to :)





2 lag af hver over nøgne negle (til venstre) og Blue Me Away fra Sally Hansen (til højre)




Som I måske også kan se, så er der absolut ingen forskel på farven!
OPI ser dog ud til at have mere glitter i sig - altså skal man bruge færre lag for at få den til at dække. Desuden er penslen bredere, hvilket gør den nemmere at påføre. Det kan også være grunden til, at der kommer mere glitter pr. strøg... Men der er helt sikkert mere sølv i OPIs.

Ud over det, er der ingen forskel - konsistensen er rigtig god på dem begge.

Til gengæld er Sally Hansens Bligtastic noget billigere end OPI's Gone Gonzo. Med en vejledende pris på 89,95 er der nogle penge at spare i forhold til OPI's flasker, der i danske butikker koster 125,-

Så vidt jeg er informeret, kan Sally Hansens Gem Crushs nu fås i alle landets Matas-butikker, mens OPI kan findes i nogle, i Magasin og Illum.

 

Jeg elsker virkelig denne her farve, og jeg er helt sikker på, den kommer til at holde denne jul også! Hvad siger I?




~ Charlotte



     

3 kommentarer:

  1. Jeg synes også, at det er en flot farve, og jeg har også købt den selv. Jeg har bare ikke lige fået brugt den endnu :/

    SvarSlet
  2. OPI kan også fås i Esthetique. Jeg vil også have blå glitter, nok mest den fra Sally Hansen fordi den er billigere, de er jo så smukke!

    SvarSlet
  3. Hvis jeg havde penge til at købe OPI lakker ville jeg helst have den fra opi grundet den hvide glitter, jeg syntes det ser flottest ud, men som et alternativ kunne jeg sagtens leve med at eje sally hansen's :-)
    Glitterlakker ftw! hihi :-)
    tjoh ved nu ikk med jul, ville nok hellere fortrække grøn/rød/guld til jul, men det jo en smagssag

    SvarSlet

Skriv en kommentar :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...