23 oktober 2012

I wanna have a Kiki with ma Scissor Sister!



Hej med jer,

Forleden postede jeg et billede af mine Scissor Sister-negle, som jeg tog i toget på vej ind til koncerten i Amager Bio.

Yups, Anne Marie og jeg selv er ret så vilde med de farverige homoer fra The Big Apple.

Og som jeg lidt senere skrev, så var det den vildeste koncert ever!
Jeg har aldrig før skreget som en teenager, når jeg var til koncert. Aldrig... Ikke før de slog tonen an til at spille sangen "Shady Love" - hvilket de gjorde i samme sekund, som Anne Marie sagde til mig: Nu må de gerne snart spille Shady Love!

Vi vendte hjem med døve ører, trætte fødder og store, store smil på læberne.
Det var, som sagt, den vildeste koncert, jeg nogensinde har været til.

Den blev jo holdt i Amager Bio, så det var bare sådan en lille, intim koncert med en 300-400 mennesker. Men saksesøstrene gav den max gas! Det var lige før, vi lettede sammen med taget.



Og hvorfor fortæller jeg så alt det?

Jo, grunden er egentlig, at Anne Marie og jeg mødte hinanden for første gang på journaliststudiet for snart syv år siden. Vi fandt hinanden på dansegulvet, da vi besluttede os for at give den gas til I don't feel like dancing, som jo er gruppens vist nok største hit?

Den aften fik Anne Marie mit nummer. Og hun kodede mig ind på sin telefon som 'Scissor Sister'. Og jeg gav hende en helt særlig ringetone, som den eneste på min telefon. Så når hun ringer, spiller den selvfølgelig I don't feel like dancing...

Derfor var det bare ekstra særligt at være inde sammen med hende, min Scissor Sister. Og at koncerten så var FAB, gjorde det bare til en endnu mere sprød aften. Minus lige de fulde mennesker, der kastede øl ud over os allesammen... ;)



Og så lidt om neglene, som jeg ville have så farverige som muligt - fordi bandet jo altid er det :)

Til mine Scissor Sisters-negle har jeg brugt neonfarver fra Orlys sommerkollektion, som jeg har malet tilfældigt oven på en hvid base.

Derefter har jeg stampet zebrastriber (Konad M65), fordi SS'ernes nyeste album har zebraer ud over det hele. Desværre har Seche Vite trukket lidt i stregerne, så de ikke er helt skarpe :/ Men det så man ikke, da musikken begyndte at spille.

De to holografiske negle har fået to lag af GOSHs Holographic Hero, og så har jeg forsøgt at male bandets logo samt en regnbue, hvor jeg også har brugt Orlys neonfarver.


~ Charlotte





4 kommentarer:

Skriv en kommentar :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...