02 juli 2012

Studenterfest på mine negle




Hej med jer,

I weekenden var jeg ude og spille med mit band til en studenterfest.

Selvom min hue var rød dengang for otte år siden, kunne jeg godt finde ud af at fyre op under sådan et par HTX'ere ;)

Som sagt var min hue rød, og som HTX'erne sang den aften: Hvis huen den er rød, er hovedet fuld af grød.

Måske har de ret, eller også var vi bare så awesome, at vi ikke behøvede at bekymre os om de andre farver. I hvert fald fik jeg blandet HF og HTX sammen, så fik malet båndet på mine negle lyseblå i stedet for mørkeblå.



Anne Marie blev forfærdet, da hun hørte det. Men hun er selvfølgelig også HTX'er, og de er vist lidt mere nærtagende (vi brugte altså ikke vores studentertid på at råbe grimme ting om HTX'erne. De havde det jo slemt nok i forvejen, tænkte vi - haha ;D)

Nå, nok om farver på bånd. Det betyder jo ikke en pind for ens fremtid alligevel.

Her er de negle, jeg fik lavet.
Jeg kom i tidsnød, så de blev lidt mere simple, end jeg først havde planlagt, og kunne heller ikke nå at lave striberne med tape, så de blev lidt rystede i fri hånd.

Men er ok tilfreds med dem :)
De var i hvert fald festlige!


I skygge

I sollys


Farverne:
Blå glimmer fra Paris Sparkles - Cobalt Surprise (se mit indlæg om den her)
Hvid fra Nubar - Cloud White
Lyseblåt bånd malet med Sally Hansen - Blue Me Away!
Sort skygge malet med Sally Hansen - Black Out!




Stort tillykke til alle sommerens studenter! Kan kun tænke tilbage og sige: Gid man nød den tid noget mere!

 

PS: I øvrigt ville de smukke, unge mennesker gerne høre numre med Rollo & King, Birthe Kjær, Bamse og Kim Larsen... Altså præcis det samme musik, som vi hørte, dengang vi fik huer på hovederne for otte år siden. Der er bestemt håb for fremtiden ;D


   

9 kommentarer:

  1. De er rigtigt flotte! :)
    Hvor mange lag har du på af den hvide?

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker :)
      Har to lag hvid på.

      Slet
  2. De er superflotte og godt fundet på!
    Jeg kan regne ud, jeg er næsten samme årgang som dig, og kan kun give dig ret. Gid man nød den tid noget mere dengang!

    Jeg har et stort ønske, som jeg vil forestå jer. Vil I ikke være søde og lave et indlæg om pensler I bruger til neglene? Hvad skal man bruge, hvor købes de og hvordan renser man den nemmest?

    Dejlig blog I har!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa, jo det vil vi da gerne :) Hvornår det lige bliver, tør jeg ikke at spå om. Men jeg skriver det på listen over idéer :)

      Slet
  3. Mange tak :)

    SvarSlet
  4. super seje negle! selv om båndet nu burte ha været mørke blå som du skriver (jeg skal på htx til næste år) ;)

    forresten musiker du nævner til sidest er de beset er feste til ;P

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, men sådan er det, når huen er rød - så er resten bare blå ;)

      Jeg synes det er så fedt, at den slags festmusik bare ikke går af mode :D Det er også det, jeg helst vil høre - stadigvæk ;D

      Slet
    2. Jeg er vild med din sidste linje - jeg er selv musiker, og det er sgu ALTID de unge studerende, der kommer op og spørger efter "Himmelhunden" :-P

      Super flotte negle - selv det nok ikke liiiige er til mit køn ;)

      Slet
    3. Hej Martin,

      Neglelak er for alle, også mænd. Der findes jo også mandlige neglebloggere - vi dømmer ingen ude! ;)

      Så velkommen hertil og tak for kommentaren :) Og ja, det er jo også musik, der holder hele vejen ind til byen, hvor de så sætter deres dance, trance og hvad-ved-jeg på ;D

      Hvad spiller du, hvis man må spørge? :) Altså, ud over Himmelhunden? ;)

      Slet

Skriv en kommentar :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...