17 juli 2012

Paris Sparkles - Golden Touch




For noget tid siden købte jeg nogle super flotte lakker fra Paris Sparkles (se indlægget her), og lovede egentlig at vise jer de swatches, jeg lavede på en fin solskinsdag.

Men så kom der noget ferie og fest (og efterfølgende tømmermænd) ind over mine dage, og så.... Ja, men det første indlæg har I fået.

Der viste jeg jer Cobalt Surprise - og kan I ikke huske, hvor fantastisk den var, så kan I genlæse indlægget her.

Den var i første omgang min favorit, men efterhånden har det vist sig, at det er dagens lak - Golden Touch - som har været på mine negle nærmest konstant, siden jeg købte den.

Den er virkelig fantastisk! Det er den vildeste, flotteste holografiske glimmerlak, jeg nogensinde har set.





Golden Touch er guld- og hologlimmer i en klar base. Den kan både bruges over en anden lak eller for sig selv, hvor den dækker efter et par lag.

Normalt, når man bruger mange lag glitter, har det en tendens til at falde af ret hurtigt - kender I det?

For at undgå det, er det for det første altid vigtigt at lade hvert enkelt lag få lov at tørre ordentligt - det vil sige mindst 15 minutter, før man kommer et nyt på.

Men det handler også meget om selve lakken.
Med Golden Touch har jeg ikke haft det problem. Og så er den også nem at påføre. Som med de andre tre glitterlakker, jeg har købt fra Paris Sparkles, har de været nemme at arbejde med, så der næsten ikke var noget at "gøre rent" bagefter. Skønt :) 


______________________________



Jeg har lagt tre lag her og Seche Vite top coat over.
Jeg har forsøgt at fange, hvor meget den glimter - både på billeder og film. Men som med al anden holo-lak er det lidt svært.

Jeg håber dog, I får et godt indtryk af, hvor bling den er :D















Lakkerne fra Paris Sparkles er bare så fine, og jeg har allerede brugt dem flere gange.

I kan se, hvordan jeg har brugt de tre lakker fra Paris Sparkles på forskellige måder via linket HER



~ Charlotte
   


 

2 kommentarer:

  1. så har jeg også fået købt mig en golden touch... glæder mig så meget til den kommer :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det så jeg lige inde på Negle Lir - du kan roligt glæde dig, den er intet mindre end fantastisk :D

      Slet

Skriv en kommentar :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...