28 juli 2012

Min første lak i mit nye mærke: WellNails



Hej med jer,

Jeg har længe gået med tanken om at lave mine egne lakker - det er vi vist mange, der har?

Jeg blev enig med mig selv om, at NU skulle det være, da jeg endnu en gang gik glip af et Dollish Polish-salg.

Hendes lakker er simpelthen blevet noget nær umulige at få fingrene i, og jeg vil så gerne have den der hedder Gym Tan Laundry.

Derfor har jeg i et stykke tid købt ind af alverdens glitter, flasker, mixing balls og alt muligt andet, som man kan lave fine lakker af.
Og da jeg elsker guld, købte jeg også en bøtte med guldflager.

Så da OPI lancerede deres nyeste guld-top coat fra James Bond-kollektionen, der kommer ud til foråret, var det jo nærlæggende at lave en efterligning af den :)

Resultatet er her...



Min allerførste lak i mit helt eget neglelakmærke WellNails: That's so Raven!


WellNails - That's so Raven! over tre lag Essie - Bikini So Teeny



That's so Raven! er en klar lak med guldflager i.

Navnet kommer sig af, at jeg altid er blevet kaldt for "ravnen" - fordi jeg elsker alt, der glimter. Ligesom ravne skal jeg også bare have fat i ting, der skinner til mig ;)
Særligt ting af guld og glimmer.

Ud over det, er "That's so raven!" begyndt at være en vending, som amerikanerne bruger om noget, som er så cool, at det føles som om, det er din fødselsdag (som en skriver her i Urban Dictionary)

Jeg hørte vendingen brugt i en eller anden sitcom - måske var det New Girl?
Det stammer selvfølgelig fra Disney's teenageserie om Raven Simone (hende der spillede Ruby i The Cosby Show!), som siger "That's so Raven!", når hun gør noget dumt.


Jeg er virkelig, VIRKELIG godt tilfreds med resultatet :D
Så må vi se, om mit nye mærke WellNails kan blive til noget en dag. Jeg går lidt med tanker om at begynde et nyt, professionelt lakmærke. Det her er første skridt :)

Her er lidt flere billeder - et lag That's so Raven! over tre lag essie - Bikini So Teeny. 



Skygge - uden top coat

Sollys - uden top coat

Sollys - med top coat



Skygge - med top coat
  
 
Sollys - med top coat



Hvad synes I? Være gerne ærlige, men husk at kritik serveres bedst konstruktivt :)




     

15 kommentarer:

  1. JAAAAAAAAAA endelig en dansk "frankener/indie´r" :-D
    Jeg er også helt vild med mange af de der umulige-at-få-fat-i lakke! Kender du/I Whimsical Ideas By Pam? Hold nu helt op de er fantastiske!! Og jeg forstår simpelthen ikke hvorfor nogle af de store mærker, CG, OPI, GOSH osv., får fingeren ud og kommer igang med at lave noget tilsvarende...
    Men jeg håber inderligt at du får lavet noget spændende/tilsvarende, som vi danskere kan få fingre i. Jeg trækker lige nr. ÉT, så er jeg sikret :-p

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, din kommentar alene giver mig lyst til at sætte det i værk med det samme ;D
      Ja, kender godt Pam, det er også hende, der laver Girly Bits, ikke?
      Næ, forstår heller ikke, hvorfor det skal være så svært for dem... Men mon ikke det kommer :)

      Slet
  2. Jeg kunne godt se mig selv købe den lak. :) Jeg elsker indie polishes lige så højt som OPI og Chanel, fordi man tit kan få noget, der er mere eksperimenterende og fedt! :)
    Min eneste kritik er, at de måske ser en anelse krøllede ud? Og måske kunne jeg godt tænke mig nogle lidt større flager, måske 1½ gang så store?

    - Maria / lacqueredladybug.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for at høre :)
      Synes også indies er fede, der er tit en masse sjove farvekombinationer. Og så elsker jeg jo glitterlak ;D

      De er lidt krøllede, hvis man ikke putter top coat på, ja. Sådan er glitteret. Med top coat på er der ingen krøller :)

      I øvrigt en super fin blog du har - er helt vild med de prikker, du har lavet i det nyeste indlæg, inspireret af Cosmo. Totalt retro 50'er-style. We like!! :D

      Slet
  3. jeg er ellers ikke så meget til flager, da jeg synes de ofte virker for stive, så det at de ser lidt krøllede ud, gør dem fantastiske... de gør flagerne blødere at se på, på en eller anden måde. jeg synes den er lækker, og så passer den i øvrigt rigtig fint til den blå lak under :)

    kh
    Simone

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, synes også tit de er for stive. Derfor er jeg heller ikke så meget til dem med for store stykker glitter. Jeg bliver altid sindssyg af at have noget på neglene, der stikker ud ;)

      Jeg er helt vild med den blå fra essie. Den er virkelig fin. Og guld og blå har altid været en af mine yndlingskombinationer - så nænner heller ikke at tage det her af igen ;D

      Slet
    2. Har det på præcis samme måde, derfor er det også yderst sjældent jeg bruger rhinsten og fimostænger, selvom der findes så mange smukke design.

      Slet
  4. spændene at du skal i gen med det hel og lykke med projektet :) jeg synes det er en rigtig fin lak men det lyder ikke til at der kommer å meget på af gang når du har tre lak på? :) men elles kan jeg rigtig godt li den men det var helt klart bedst med top coate ;D

    polish-life.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Der står nu altså at hun kun har 1 lag Thats So Raven på :-)

      Slet
    2. Jeps, lige præcis :)
      Tre lag af den blå fra essie - kun et enkelt lag af min egen :)

      Slet
    3. sorry så kan jeg også bedere forstå ;D

      Slet
  5. Det eneste jeg ikke er 100% vild med, er at det ser lidt ud som om, at guldflagerne "stikker ud" fra neglen.. udover det syntes jeg at det er en flot lak, og jeg kunne sagtens selv finde på at købe sådan en ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Som jeg har skrevet i et svar til en anden kommentar, stikker guldflagerne kun ud, når der ikke er top coat på. Så snart man kommer top coat på, bliver det smooth operation :)

      Lyder godt at du kunne finde på at købe den :)

      ~ Charlotte

      Slet
    2. Det er jeg ked af, det så jeg altså ikke lige ;-)
      -Forsæt det gode arbejde, tror helt sikkert det bliver til noget hvis du fortsætter!

      Slet
    3. Det behøver du nu ikke at undskylde for, som sagt er jeg bare glad for noget respons :) Og tak for opmuntringen :D

      Slet

Skriv en kommentar :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...