20 juli 2012

Butikkernes tilbud på lak - uge 30




Endnu en omgang tilbudsaviser er dumpet ind gennem brevsprækken, og selvom jeg først fik fri fra arbejde klokken 18 i dag (en arbejdsdag på små ti timer), så har jeg været igennem dem ;)

Der er lidt af hvert i denne uge, så vi starter bare fra en ende af.


 

 

 

 

 

 

 

 

Matas




Matas har tilbud på deres Depend-lakker. 5 for 100 kroner.
Nogle Matas-butikker kører med dette tilbud altid, mens andre kun har det i denne uge.
Det er kun de normale farver, der er med i tilbuddet. De koster normalt 25 kroner pr. stk (5 ml), så man sparer altså 25 kroner.

De fleste af jer kender nok til mærket, og der er meget forskellige holdninger til det. Personligt synes vi, det er dyrt for så små flasker af den kvalitet. Men mange er meget begejstrede for mærket.






Der er ikke decideret tilbud på de små Color Riche-lakker fra L'Oreal, men hvis du køber to produkter fra L'Oreal (det behøver ikke at være neglelak), får du en fin kosmetiktaske (værdi 150 kroner) med som gave.





Føtex




Tilbud på L'Oreal's Color Riche er der til gengæld i Føtex, hvor man i denne uge kan købe 3 stk for 100 kroner. Det er det normale tilbud, som kører fra tid til anden. Der er vist kommet nye farver for nylig, så måske er der en, du ikke har i din samling?


Et andet godt tilbud i Føtex er dette: Calvin Klein kosmetik for 28,- pr. stk. Det er også et tilbud, som af og til dukker op på hylderne i Føtex, men det er dog sjældent, der er ret mange farver lak at vælge imellem.
Måske er du heldig, måske bliver du skuffet... Lakken er ok.






Kvickly





Hvis du er til klassiske, franske negle (dem med hvid tip), kan du overveje at investere i dette sæt. Det består af en pink, en hvid og en klar top coat til 25 kroner i alt.

Kvaliteten kender vi ikke noget til. Det eneste vi kan sige er, at de bliver solgt til 30-40 kroner flasken på Gran Canaria :)
Så på den måde kan man i hvert fald sige, at det er et godt tilbud.






Tiger



Hvis du leder efter billig lak, kan du kigge forbi Tiger-butikkerne. Her har de eftersigende nye farver på hylderne hele tiden.
Vi kender ikke til kvaliteten af lakkerne, men har hørt rundt omkring, at folk er okay tilfredse. Men til 10 kroner flasken, kan det jo heller ikke gå helt galt, hvis man nu alligevel bliver skuffet.










3 kommentarer:

  1. Jeg er stoppet med at gå efter de der tilbud i føtex med "udvalgte varianter". Det er oftest meget dårlige restpartier, hvor der kun er én fesen farvet neglelak (hvis der overhovedet er andet).
    Men tak for de andre tilbud!! :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vist meget forskelligt fra butik til butik... Min føtex har aldrig noget som helst af den make-up, der bliver reklameret med i bladet. Det får de simpelthen ikke hjem. Så jeg går heller aldrig efter det. Andre er heldigere med deres butikker...

      Slet
    2. Min Føtex smider som regel det hele op i en stor rodekasse, som ret hurtigt bliver klam at stikke fingrene i. Så det er sjældent, at jeg overhovedet gider at kigge.

      Slet

Skriv en kommentar :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...