23 marts 2012

X Factor finale-negle


Så blev det fredag den 23. marts - i sandhed en stor dag, da jeg spurgte min chef tidligere...

I dag udkom Den Nye iPad (som man ikke må kalde iPad3), det er international meteorologisk dag (hvad det så end betyder), og så går min chef på ferie.

Hvilket var hans begrundelse for, at dagen var fantastisk. På andenpladsen nævnte han dog det, som jeg har glædet mig til i en uges tid nu: X Factor-finalen i Herning :D

Jeg følger med i X Factor, men har endnu aldrig stemt... Hvilket jeg tager som et tegn på, at jeg ikke er super fan ;) Men jeg kan godt lide underholdningsværdien i det - og så elsker jeg musik.

Og derfor valgte jeg at dedikere dagens negledesign til musik!





Her følger et par billeder - nederst giver jeg lidt fif til, hvordan I kan lave dem selv :)










 

Tutorial til musik-negle:

Her er de lakker, jeg har brugt:

China Glaze - Frosty
essence - twins blair
Sally Hansen - Black Out!
Depend striper - sort 
Depend striper - hvid (ikke på billedet)



Det skal du også bruge:

- Dotting tool i en stor størrelse (har du ikke sådan et, kan det erhverves meget billigt på eBay - du kan også bruge hovedet på en stor knappenål eller hårnål)

- Striper (jeg har brugt Depend-stripere - de er super smarte! Men man kan også bruge en almindelig striper-pensel)



1)

Først startede jeg med at putte et lag Frosty - jeg havde egentlig tænkt mig, at det bare skulle være en helt hvid, men orkede ikke tanken om, hvis det nu ikke blev pænt og jævnt, som det godt kan være svært at få det til at blive med lyse lakker. Særligt hvid.

Derfor valgte jeg den shimmery udgave, og det blev jeg rigtig glad for! For det gav lige lidt ekstra sparkle til det :)

Og så er det jo også trendy med disse halvgennemsigtige alfe-agtige negle ;)


To lag Frosty - det kiksede lidt med at få det lagt på denne her hånd, men det kunne man heldigvis ikke se, da musikken begyndte at spille på neglene...





2)


Så skal der gang i dotting toolet...
Når man dotter, skal man ikke være så bange for at putte godt med lak på. Prikkerne bliver slet ikke så store, som selve dotting toolet, og de er pæne, hvis man kun behøver at duppe én gang frem for en masse små.









3)

Så skal der tegnes streger.
Det gælder jo bare om at forbinde prikkerne, ligesom vi gjorde, da vi var små ;)
Jeg startede med de lodrette, det syntes jeg, var det nemmeste.








4)

Tommelfingrene har jeg tegnet i fri hånd. Jeg har brugt både striper og dotting tool til det her.
Det var lidt svært, særligt på højre hånd, da jeg er højrehåndet, så der valgte jeg den nemme løsning med den sorte mikrofon.

På venstre havde jeg egentlig tegnet en sort guitar, men syntes alligevel, jeg ville forsøge at pynte den lidt, da det ellers blev lidt kedeligt...

Det lykkedes så ikke særlig godt, men øvelse gør jo mester - og på afstand ser det godt ud :)
Så vær ikke bange for fejlene...





5)

Sidst men ikke mindst: det er jo ikke en rigtig fest uden GLITTER!
Jeg tænkte, det skulle være kulørt uden at falde for meget ved siden af det sort/hvide tema - og syntes så at essence's Blair fra Twins-kollektionen var helt perfekt.
Gun metal glitter med holoeffect. What's not to like? ;)







Til sidst lige lidt billeder på afstand:






 

Hvem hepper I på til finalen? :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv en kommentar :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...