03 marts 2012

Nail Mail: Dollish Polish

Har netop modtaget mine første lakker fra den fantastiske lak-laver Dollish Polish - og de er bare fuldstændig fantastiske!

Jeg faldt tilfældigt over hende på Etzy.com, fordi jeg ledte efter en anden, der laver neglelak (sådan nogle frankens, som de selv mixer og så får lov til at sælge gennem Etzy).

Da jeg så hendes navn, kunne jeg egentlig godt huske, at en af mine yndlingsbloggere, Traci fra The Trace Face Philes, havde nævnt Dollish Polish... Så jeg kiggede mig lidt omkring og tænkte: Oh Jesus, hvis de bare er halvt så flotte på hænderne som i flaskerne....



Jeg opdagede, at hun både sælger disse fantastiske lakker i fuld størrelse og i miniformat, så jeg besluttede mig for at købe en hel masse små flasker, så jeg kunne få flere forskellige slags for pengene.

Nu sidder jeg bare og ærgrer mig over, at jeg ikke købte de store flasker med det samme!!!!! ;D
For de er FAN-TAS-TIS-KE! Meget flottere, end jeg overhovedet havde turde håbe på!
Sammensætningen af glitter og farver er fantastisk flot, og så dækker de også godt. Wow!


Jeg laver swatches af dem på et senere tidspunkt, men her får I lige en lille smagsprøve:


Super Bass, I'm A Material Girl



Put A Ring On It, He Slimed Me


We're Gonna Need A Bigger Boat, California Gurl


Pretty In Pink





Her får I dem swatchet på swatch sticks:




Super Bass - Turkis og lilla glitter i forskellige størrelser i en klar base.
Den var den eneste af lakkerne, der skuffede mig lidt, fordi den ikke kom til at ligne flasken. Hvor alle de andre enten har glitter nok til at dække, eller har lidt farve i basen, skal denne helt sikkert bruges over en anden farve for at komme til sin ret.


I'm A Material Girl - En meget lys lyserød base med små, runde, lyserøde glitterstykker og nogle lidt større hexagonale glitterstykker i lyserød og sort. Og så det, der gør at den skiller sig særligt ud, nemlig de store, firkantede sorte stykker.




Put A Ring On It - Jeg troede egentlig, jeg havde nok gulglitterlakker, men denne var nu alligevel noget helt specielt - her er nemlig også sorte glitterstykker i! De blander sig med andre hexagonale glitterstykker i guld og sølv og nogle helt små, runde guldstykker. Det hele er i en klar base, men de små guldstykker dækker næsten helt. Dette er kun et enkelt lag, hvor alle de andre har fået to!



He Slimed Me! - En lysegrøn base med småt, skrigende grønt glimmer. Jeg var egentlig lidt i tvivl om, om jeg mon kunne lide denne farve. Da jeg så den på billedet i webshoppen tænkte jeg, at den enten var virkelig sej skrigende grøn, eller også var den en af dem der, som ligner bræk, når de kommer ud af flasken. Heldigvis hører denne super cool lak til i den første kategori!


We're Gonna Need A Bigger Boat - Blå shimmerbase med små, runde glitterstykker i blå og rød samt lidt større, hexagonale glitterstykker i samme farver. Simpelthen bare divine!



California Gurl - Småt, fuchsiafarvet glimmer med lidt større, runde grønne og blå glitterstykker og så selvfølgelig de store, hexagonale glitterstykker i blå. Det hele er ført sammen i en klar base, som man dog næsten ikke bemærker, fordi der er så meget fuchsia glimmer. Jeg elsker simpelthen kombinationen af farver i denne flotte lak, hvis navn får tankerne hen på sommer og Katy Perry's store hit om tøser i små shorts. Love!


Pretty In Pink - En shimmerlak, med lyserød og orange pigment, der gør, at farven skifter farve alt efter, hvordan lyset rammer - minder en smule om Models Owns Pinky Brown. Super flot, og det her billede gengiver det på ingen måde!





Og konklusionen: 

Jeg elsker dem allesammen! Ganske særligt I'm A Material Girl (som jeg skyndte mig at smide på neglene med det samme!) og Put A Ring On It! De er bare så skønne - måske er det den sorte glitter, der gør hele forskellen.
Som sagt var den eneste, der skuffede lidt, Super Bass. De andre skal jeg helt sikkert have, når Dollish Polish åbner sin netbutik igen - for hun har nemlig lukket den midlertidigt, fordi hendes flotte lakker er så populære. Og det forstår man jo godt - ikke? :)



   

2 kommentarer:

  1. Etsy er farligt! :) de er så fine dem du har valgt. Bestilte også en holo franken derinde den anden dag. Martian salad. Åhhhh den er smuk! Prøv at Google den ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Etsy er virkelig blevet farligt, ja! Det er en glidebane ;D Har googlet den, du nævner - den er også super flot :)

      Slet

Skriv en kommentar :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...