19 marts 2012

Just like a Bad Romance - syndigt dejligt


Nu lyder overskriften måske negativ, men det er bestemt ikke tonen i indlægget her!
For jeg er simpelthen så begejstret for min Revlon Facets of Fuchsia!

Jeg havde læst mange steder, at den skulle være en dupe til Deborah Lippmanns fantastisk flotte Bad Romance, men efter at have swatchet den på et gennemsigtigt swatch wheel, kunne jeg allerede mærke skuffelsen komme snigende; den var slet ikke dækkende, som jeg har set Bad Romance på billeder.

Nå, men det kunne jo være, man bare skulle have en farve under, tænkte jeg.



Da jeg så swatchede den på nogle hvide swatch sticks, fik jeg et helt andet resultat!

(Note til jer, der overvejer om jeres swatch wheels eller -sticks skal være gennemsigtige eller hvide: vælg de hvide. De giver det mest præcise resultat i forhold til, hvordan det ser ud på neglene)

Den dækkede så flot, og jeg var helt ærgerlig over, at jeg ikke havde fået den smidt på neglene noget før. Så det gjorde jeg i sidste uge!



Lakken består af en meget mørklilla base - næsten sort. I den er en masse sølvglitter, som for det meste dog ser fuchsia ud, med mindre det kommer til at ligge allerøverst i lakken.

Alt efter, hvordan lyset rammer, ser den helt mørk ud og flot fuchsia.

Nu har jeg ikke prøvet Deborah Lippmanns Bad Romance, men ud fra, hvad jeg kan se af swatches på nettet, så ligner Facets of Fuchsia fuldstændig!

Den er super nem at lægge, dækker i 2-3 lag - og holder længe! Efter mit første forsøg med Revlon, den kongeblå Royal, der kun kunne sidde en enkelt dag, før den begyndte at chippe, var jeg nemlig ikke så optimistisk.

Men Facets of Fuchsia blev siddende. Over en uge sad den, før jeg måtte tvinge den af igen :)

Jeg har købt den på eBay til cirka 50 kroner, og den kan varmt anbefales!


På billederne har jeg tre lag Facets of Fuchsia over Barry M's Bright Purple...
Jeg tror ikke, men behøver at have noget på nedenunder, for umiddelbart kunne jeg ikke skimte Barry M-lakken igennem....











   Hvad er I mest til? Budget eller blær?


   

4 kommentarer:

  1. Den er rigtig, rigtig flot. Har den selv på neglende lige nu faktisk :)
    Skøn blog I laver!!
    Jeg elsker at I skriver så meget i hvert indlæg,nyder at læse det.

    Venlig hilsen Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise,

      Tusind tak for roserne! :)
      Vi nyder at skrive - specielt når vi får respons fra jer, der læser med! :D

      Slet
  2. årh den er flot - elsker også jeres fyldige indlæg.

    SvarSlet

Skriv en kommentar :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...