06 marts 2012

I'm a Material Girl in Love


Ok, nu gør jeg det officielt: Jeg er forelsket i Dollish Polish!
For nogle dage siden modtog jeg min første sending af de fantastisk flotte, håndmiksede lakker fra DP (som du kan læse om her), og jeg swatchede dem straks på mine nyindkøbte swatch sticks.

Jeg forelskede mig med det samme i den lyserøde I'm A Material Girl - på trods af, at jeg faktisk ikke er så meget til lyserøde lakker - de gør bare ikke noget godt for min hudtone.

Men denne lak er anderledes - for her er nemlig virkelig kræset for detaljerne! Den let lyserøde base er spækket med lyserød mikroglitter og lidt større, hexagonale glitterstykker i lyserød og sort. Men ud over det, indeholder den lille lækkerhed også store, firkantede, sorte og glitterstykker og nogle små, lyserøde kugler.




Ja, du læste rigtigt. Lyserøde kugler. Bittesmå, men store nok til at bule lidt ud. Ikke så meget, at man hænger fast i alt muligt, men store nok til at de kan ses og mærkes.

Her kan I måske se, hvordan nogle af de små, lyserøde kugler buler lidt ud?
Ellers kan man i hvert fald se de mange forskellige slags glitterstykker, der er kommet i lakken.
Der er virkelig kræset for detaljerne :)


Jeg elsker, når der er tænkt over de små ting, og det er der virkelig i denne lak.

På billederne har jeg først lagt et lag af en frostet hvid base - for at få den lyserøde farve frem så godt som muligt. Derefter lagde jeg to lag I'm A Material Girl. Det fungerede rigtig godt, fordi den frostede hvide gav et blødt skær under det lyserøde.

Konsistens: Den er hverken for tyk eller for tynd, hvilket jeg ikke havde regnet med, når det nu var en håndlavet lak. Men den er intet mindre end perfekt! Man kunne sagtens nøjes med et enkelt lag blot for at få en effekt, men jeg var grådig og ville have mere ;)
Jeg overvejede at lægge et tredje lag, og det tror jeg sagtens, man kunne have gjort, uden det blev for tykt og tungt.

Penslen er dejlig bred, selvom jeg har købt de små flasker (Dollish Polish's lakker fås i to størrelser - ret smart, da jeg så kunne købe flere forskellige for pengene)







Som I måske har bemærket, mangler der noget lak ude på tippen af mine negle... Det er et resultat af, at jeg har taget det hele på lidt for hurtigt, og ikke ladet lakken tørre, før jeg kom Seche Vite Dry Fast Top Coat på. Så kryber det hele lidt opad.

Det var fordi, jeg skulle skynde mig at blive færdig til en tur i biffen. Vi var inde og se Hvidstengruppen, og den kan varmt anbefales! Jeg har aldrig før tudet så meget til en film. Blev helt flov over det, men jeg var heldigvis ikke den eneste ;)



All in all: LOVE it!!!!!!

  


   

2 kommentarer:

  1. rigtig fin blog :)

    - tag gerne et smut forbi min blog, jeg har en give away igang! http://amaliehoelgaard.blogspot.com/p/give-away-igang.html

    SvarSlet

Skriv en kommentar :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...