01 marts 2012

Give Away: Vindere med en mening


Så kom der endelig styr på, hvem der skal have hvilke præmier fra vores Sig Din Mening-konkurrence :)

Det har været fantastisk spændende at læse, hvad I synes om vores blog, hvad vi kan gøre bedre og hvordan - tusind tak til alle, der har taget sig tid til at skrive deres mening!

Der er rigtig mange af jeres forslag, som vi allerede har taget til os.

Designet er blevet lysere og (forhåbentlig) mere overskueligt. Og vi har lavet shoppeguides til, hvor du kan købe neglelak på nettet og hvor du finder mærkerne i Danmark.
Vi barsler også med shoppeguides til, hvor du finder lak i blandt andet London og Tyskland.




Vi mangler stadig en masse på de lister, så vi hører meget gerne fra jer, hvis I kender et godt sted at købe neglelak - hvad enten det er på nettet, i Danmark eller i udlandet!

En af jer skriver, at hun godt kunne bruge en guide til vintertørre negle, og her har vi jo allerede lavet et par indlæg, der omhandler tørre negle, flossede neglebånd osv.:

5 nemme trin til smukke og velplejede hænder
Sådan undgår du flossede negle
Vejen til bløde og fine neglebånd


- men vi satser på at få lavet mere om dette emne, som jo er særligt aktuelt, når nu frosten har i sinde at komme igen om nogle dage.


En af jer har også sagt, at vores indlæg hurtigt kan blive for lange. Derfor vil vi i fremtiden forsøge at gøre os mere umage med at skrive et resumé i starten, så man ikke behøver at læse det hele, hvis man bare gerne vil have et hurtigt overblik.


En guide til fransk manicure, flere billeder af vores samlinger, tutorials til nail art og flere gode råd til opbevaring er også skrevet på listen over ting, vi kan tage os til at skrive om på regnvejrssøndage :)


Endnu en gang TUSIND tak til alle jer, der har delt jeres mening med os :)


Vi har trukket fire navne ud blandt alle der har indsendt deres bud. De heldige denne gang er:


Sally Lauritzen: Style-ish, Baby!
Betina Yde: Style Me Baby

Camilla Prehn: Blond Bombshell
Sisse Hansen: Electric Beat





Stort tillykke til jer alle fire!
De fire vindere er blevet kontaktet og har valgt deres præmie, som vi sender til dem hurtigst muligt :)


 


Hvad kunne I godt tænke jer, skulle være vores præmie i vores næste give away?

2 kommentarer:

  1. tillykke til vinderne... jeg har her mens jeg har været på ferie modtaget en mail fra jer, hvor i venligt gjorde opmærksom på jeres blog, fordi i har set mig på andre naglelak-blogs... det synes jeg er super fint... har allerede meldt mig som fast læser... :)

    kh
    Simone

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen til :) Vi er glade for, at du har lyst til at følge med på vores side :D

      Slet

Skriv en kommentar :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...