15 marts 2012

Dior med duft af sommerblomster


Tidligere har jeg skrevet om, hvorfor jeg købte denne flotte, grønne lak Waterlily fra Dior - det kan I læse mere om her, men for at opfriske hukommelsen hurtigt, kan jeg sige, at det var på grund af farven.

Jeg elsker simpelthen denne grønne farve, og derfor besluttede jeg mig for at købe en lidt dyrere version af den.

Det er min første Dior-lak, og til 189,- var forventningerne skruet helt op. Måske for meget?

I hvert fald skuffede den mig...



Det var mest konsistensen, jeg var skuffet over. Waterlily er en cremet, lysegrøn shimmer-lak. Lidt for cremet. Den var nemlig lidt svær at påføre.

Ikke på grund af penslen! Det var nemlig, til min glade overraskelse, en lækker, bred pensel. De brede er bare bedst! Men alligevel var den svær at påføre.

Penslen var dejligt bred!
Den mindede mig straks om Rimmels pensler - som jeg bare elsker!
Her er det Dior til venstre og Rimmel til højre


Ud over det, så var farven lidt mørkere, end jeg havde regnet med. Men det kan godt være, fordi jeg har haft Milani's Dress Maker at sammenligne med, for den er virkelig helt spot on på den farve, jeg har ledt efter i over et år.

Endnu en dejlig overraskelse var, at der er duft i lakken.
Om man er til lak med duft er selvfølgelig en smagssag. Først og fremmest kommer det selvfølgelig an på, hvad den dufter af - og så er det ganske givet heller ikke sundt at gå rundt og snuse til sin neglelak hele tiden.

Men jeg er altså fan af duftende lakker. Duften i Waterlily er sikkert åkander - navnet afslører hvorfor (en åkande hedder 'waterlily' på engelsk, skulle nogen ikke kende deres fauna-trivia på engelsk). Jeg ved ikke, hvordan åkander dufter, men denne dufter i hvert fald okay.

Den er heller ikke så krads, så man bemærker den konstant. Det kan jeg også godt lide. Men på den anden side, havde jeg været lige så glad uden duften. Så god er den heller ikke.


I sollys

I kunstigt lys







Dior's Waterlily er fra forårskollektionen 2012, og kan købes i matas for 189,-
Jeg har brugt to lag på disse billeder. Under dem har jeg brugt Mavalas Ridge Filler, over ligger et lag Seche Vite Fast Dry Top Coat. 

  

6 kommentarer:

  1. Uha, er slet ikke enig. Jeg ELSKER den, både konsistens og farve :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu er det som sagt min første Dior-lak, så kan ikke rigtig vide, om jeg har fået en 'dårlig' flaske, eller om konsistensen er sådan på alle deres lakker. Min mor sværger også til Dior...

      Men mht. farven, så har jeg jo altså fundet farvEN hos Milani... Havde jeg ikke det, var denne sikkert også blevet min favorit :)

      Slet
  2. Jeg elsker også denne lak og synes netop at den er super nem at lægge på :-)
    Har forresten undersøgt det med navnet vs. duften...
    Den skal faktisk dufte af roser, hvilket min næse også mener giver mere mening.
    Duften skulle være inspireret af nogle roser, som var i Dior`s mors eller bedstemors have.

    Så hvad meningen er med at kalde lakken Waterlily og lade den dufte af roser er?!
    Tja godt spørgsmål ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åååh... Okay, nej det giver ingen mening mht. duft og navn ;) Men således oplyst :) Tak for det :)

      Slet
  3. Jeg tror måske det "bare" er denne lak.. Jeg elsker dior lakker, da de er nemme at påføre osv, men har også den der hedder Saint Tropez og den kan også være lidt tricky i det at påfør. Men lækre er deres lakker :-) Efter min mening i hvert fald..

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke har prøvet Dior siden... Men jeg kender jo et par stykker, der er vældig glade for deres Dior'er... Så måske, hvis der kommer en farve, jeg bare ikke kan leve uden, vil jeg hoppe på igen... Så tak for din feedback, det er rart at høre, at andre har haft bedre oplevelser :)

      Slet

Skriv en kommentar :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...