31 januar 2012

Sådan fjerner du glitterlak med Sølvpapirmetoden

Glitter er fantastisk på neglene. Men når det skal af neglene igen, er det pure ondskab!

Jeg ved ikke med jer, men jeg har virkelig mange gange overvejet, om det fine glitter overhovedet var det værd, når jeg sad og sled for at få skrubbet det af neglene (det mente mine neglebånd i hvert fald ikke, at det var!)

Men så fandt jeg en måde at få glitter af neglene, der gjorde det hele lettere: The Foil Method eller på dansk: Sølvpapirmetoden!

Her får I en billed-tutorial der viser, hvor nemt det kan være.







China Glaze - Some Like It Haute

Det skal du bruge:
(per finger)

1 stykke sølvpapir (cirka 10 x 20 cm)
1 vatrondel
Neglelakfjerner
10-15 minutter, hvor du ikke kan lave andet end at se tv ;)








Step 1:
Kom godt med neglelakfjerner på vatrondellen (vi har her brugt et stykke toiletpapir. Det kan man også sagtens slippe afsted med)





Step 2:
Vikl vatrondellen rundt om din glitrende negl





Step 3:
Vikl sølvpapir rundt om den vatterede finger. Sørg for at lukke af ved spidsen af din negl, så din neglelakfjerner kan gøre sine underværker.






Step 4:
Se tv i 5-10 minutter, mens du mærker varmen brede sig i dine fingre. Det er et godt tegn :)





Step 5:
Pres ned mod din negl, mens du trækker sølvpapir og vat af neglen. Ud kommer en (mere eller mindre) lakfri negl.







Step 6:
Hvis du ikke har fået al glitteren af, er det nemt at fjerne de sidste rester. Du kan evt. genanvende vatrondellen fra før, da den højst sandsynligt stadig er våd af lakfjerner.

Næsten det hele er gået af - og resten er super nemt at fjerne!





Og det var det!
Passionen for glitterlak kan nå helt nye højder nu! :)





Hvis I ikke er til billed-tutorials, kan I også se en videotutorial her:

(Hun siger i videoen, at acetonefjerner er bedst til dette, men det fungerer altså helt fint med actonefri fjerner! Så gør jeres negle en tjeneste: vælg noget uden acetone)






3 kommentarer:

  1. Det skal prøves! Glimmerlak er en b.... at få af! Men det er jo sååå fint :)

    SvarSlet
  2. Præcis! Men prøv denne her metode, og så har du ikke flere undskyldninger for at gå til glimmerfest ;D

    SvarSlet
  3. For IKKE at gå til glimmerfest, selvfølgelig... ;)

    SvarSlet

Skriv en kommentar :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...