29 december 2011

Sådan blev mine nytårsnegle 2011/12

Ja ja, jeg ved det godt - det er ikke nytår endnu! Men jeg skal altså begynde min rejse mod år 2012 allerede i morgen tidlig.

Hunden skal afleveres i "pension" hos min mor, og så skal vi ellers helt over på den anden side af Storebælt for at kunne komme ordentligt ind i det nye år.

Derfor har jeg allerede lavet mine negle nu - og så håber jeg bare, det holder hele vejen ;)

Mit 2012 skal blive fuldstændig fantastisk - det har jeg selv læst i et horoskop, og så passer det jo. Derfor skal der være masser af glitter og glam, når jeg hopper ind i det nye år.




Som basecolour har jeg brugt Sally Hansens Black Out - det er virkelig en af mine yndlingslakker, for den er nem at lægge, dækker fantastisk godt og har en virkelig flot finish!
Det bliver den første flaske, jeg kommer til at bruge op! Det sker faktisk lige om lidt - men heldigvis kan man jo få dem i Matas, og i disse dage kan man oven i købet få dem på tilbud med 20% rabat :)

På spidsen har jeg brugt China Glaze's Some Like It Haute fra deres seneste kollektion, Eye Candy 3D, som er en sølvglitter med holographic glitterstykker i. Der er altså bare gang i glimmerlakkerne fra den kollektion, som jeg også har vist i mit indlæg om festfyrværkeri på nytårsneglene.

Jeg har bare brugt børsten til at duppe det på - først smurte jeg lidt på negletippen, hvorefter jeg strøg børsten bagover for at give en lidt udfaset effekt.

Til sidst har jeg lagt to lag Seche Vite for at få det til at skinne ekstra meget. Seche Vite får nemlig det absolut bedste frem i glimmerlakkerne.

Jeg kan slippe afsted med to lag Seche Vite, fordi jeg kun har puttet et lag sort farve på. Putter man flere lag lak, kan to lag Seche Vite nemlig godt føles ret tungt og væmmeligt.

Og resultatet... Ja, jeg er selv vældig tilfreds :D Jeg synes, det ligner, at der er strøet sølvstøv på mine negle :) Det passer til min kjole, som er sort med sølvglitter. Jeg havde egentlig overvejet at komme lidt farve på neglene, men da jeg fik lavet nogle forskellige kombinationer af lilla, sort, guld og sølv på mit swatchwheel, faldt jeg med det samme for denne klassiske nytårskombination - sort og sølv.










Hvordan ser dine nytårsnegle ud? Del endelig tanker, planer og/eller billeder med os på facebook :)

5 kommentarer:

  1. Så pæne. Jeg er ikke afklaret med mine negle endnu, men tror jeg skal i Matas og se hvad de har at tilbyde.

    SvarSlet
  2. Hvor sjovt :-) Jeg har brugt Essie Licorice og den samme glimmerlak fra CG. Har bare lagt det på hele neglen, da mine er ved at gå i opløsning lige nu. Så de er MEGET korte :-)
    Godt nytår til jer :-)

    SvarSlet
  3. Tak, Maja :)
    Du må endelig smide et billede op, hvis du finder noget og får lyst til at dele :)

    SvarSlet
  4. Christina, er de ved at gå i opløsning? Det lyder egentlig ikke særlig rart.. Men meget skægt, du lige har valgt samme look (en sort er vel en sort ;))

    SvarSlet
  5. LIR!! :-) Synes den er vildt fed.

    SvarSlet

Skriv en kommentar :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...