22 december 2011

Et festfyrværkeri på nytårsneglene


Glimmer har været dette års ubestridte største trend - og derfor må det vel også være på sin plads at slutte året af med festfyrværkeri på neglene!

Hvis du leder efter noget rigtig bling-bling, bør du kigge efter China Glaze's Eye Candy 3D-kollektion!

Her er der helt sikkert garanti for at dine negle kommer til at glimte om kap med fyrværkeriet på himlen.

Kollektionen består af seks flotte glimmerlakker med masser af farvespil og dybde - vi har allerede fået masser af komplimenter med disse lakker på neglene, og derfor er der heller ikke nogen tvivl om, at det bliver en af disse, der skal skåle det nye år ind hos mig!


Men hvad farve - det er så spørgsmålet. Her får I swatches af de fire lakker, jeg har fra kollektionen:
Some Like It Haute, Gold Bombshell, Marry A Millionaire og Lorelei's Tiara.





Lorelai's Tiara var den første, jeg erhvervede mig. Og efter at have haft den på en enkelt dag, var jeg ret overbevist om, at jeg var nødt til at have flere farver fra denne fantastiske kollektion.

Den består af en masse små sølvglitter og nogle lidt større, turkis glitterstykker. Alt i alt en meget glitrende cocktail, og denne farve er uden tvivl min yndling i denne kollektion. Og så er de kolde farver jo perfekte til vinteren as well :)

Den var lidt svær at lægge, men det kan være fordi, jeg har fået en dårlig flaske - det sker af og til med glimmerlakkerne, er min erfaring. Anne Marie og jeg fik fx to vidt forskellige oplevelser ud af vores møde med Divine Swine-lakken, fordi Anne Marie fik en flaske, hvor lakken var tykkere end i min.

ved mit tredje lag med Lorelei's Tiara, begyndte det hele at blive noget tykt i det - så en anden gang tror jeg, jeg tager en sølv basefarve under for at lette neglene lidt. Det var dog hele besværet værd! Farven er absolut fantastisk, og den er umulig at fange med et kamera, fordi der er så meget spil i, at det skal opleves!

Det var faktisk også derfor, jeg startede ud med kun at købe en af farverne fra kollektionen - jeg syntes nemlig ikke at de swatches, der var blevet lagt ud, var lige fede alle sammen. Så take it from me: Samtlige farver er meget federe i virkelighedens verden end på disse billeder!


Tre lag med Seche Vite Dry Fast Top Coat over





Gold Bombshell er kollektionens danseglade kusine. Den skinner og funkler, som jeg aldrig har oplevet nogen guldglimmer gøre det før.

Egentlig tænkte jeg, at jeg jo har så mange guldglimmerlakker, så jeg behøvede vel ikke en mere. Men jeg er glad for, at jeg alligevel smed den i e-kurven, for den er fan-tastisk!

Ja, farven er jo bare guld i guld. Den er nem at lægge, men skal have to, helst tre, lag for at blive så flot som muligt.


Tre lag med Seche Vite Dry Fast Top Coat over





Some Like It Haute er sofistikeret glitter. En mørk koksgrå med holografiske glitterstykker. På billederne her ser den meget mørk ud, men i dagslys bliver den lidt lysere at se på - til gengæld glimter den også meget mere, når solen skinner på den ;)

Jeg er ret vild med denne lak, ikke mindst fordi den passer til stort set enhver kjolefarve.


Tre lag med Seche Vite Dry Fast Top Coat over




Marry A Millionaire er super svær at tage et billede af! Lakken består af små, lilla glimmerstykker og nogle aflange glimmerstykker i guld og grøn. Det, jeg ser på mine negle er slet ikke det, der er her på billederne ;)
I virkeligheden er det en farverig cocktail, der gør mig i godt humør. Den lilla farve er super flot, og de grønne og guld stykker gør den anderledes end nogen lak, jeg nogensinde har set.

Dybden og farvespillet er virkelig flot, selvom det på billederne her ser ud som om, den bare er sølv og lilla. Jeg var virkelig i tvivl, om jeg skulle købe denne lak, men jeg er blevet ret glad for den. Så hvis du også er glad for lilla, er denne lak virkelig noget at overveje.


Tre lag med Seche Vite Dry Fast Top Coat over




Det var mine bud på festlige nytårsnegle - hvad skal du have på, når du hopper ind i det nye år?

2 kommentarer:

  1. Man bliver jo næsten nødt til at anskaffe sig disse glimmerlakker for de ser uden tvivl super flotte ud! Og hvis billederne så samtidig ikke yder retfærdighed, så kan jeg godt se, at det er et must have!! :D.

    Selv regner jeg med, at det kommer til at stå på stort lak med en masse sølv glimmer til nytår! :)

    SvarSlet
  2. Hej Charlotte,
    Ja, for pokker! De her glimmerlakker er virkelig det ultimative køb for en glitter-elsker :D De er så spændende og funklende, og jeg tror, du skal "skynde" dig, for de bliver helt sikkert udsolgt hurtigere end mange af de andre kollektioner. (Og nej, vi får ikke procenter ;))

    Sort og sølv er en nytårsklassiker - det lyder festligt :) Hvis du har lyst, må du gerne smide et billede på fb :)

    SvarSlet

Skriv en kommentar :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...