19 oktober 2011

Sådan retter du neglelakken til



Når jeg lægger neglelak, sker det stort set altid, at jeg rammer lidt ved siden af – ligegyldigt hvor ædru og omhyggelig, jeg er!

Der ender altid lidt ude på fingeren, eller også bliver kanten oppe ved neglebåndet ikke særlig pæn og lige.

Derfor er jeg rigtig glad for, at de gode folk ved Mavala har haft samme problem, og har fundet på en løsning, der giver mulighed for at forme den lagte lak i præcis den facon, man helst vil have - tadaaa, let me introduce to you: Mavala Korrekturpen.

Denne handy pen er fyldt med neglelakfjerner, og du bruger den, som du ville bruge et viskelæder - ganske forsigtigt kører du den langs neglelakkens kant - og så ser du, hvordan alle ujævnheder forsvinder.
Det er selvfølgelig ikke spor trylleri med i spillet, og i virkeligheden kan du bare bruge en vatpind, som du dypper i neglelakfjerner – men fordelen ved Mavala-Korrekturpennen er, at den er udstyret med en kantet filt-tip for oven, som gør den utroligt nem at arbejde med.

Mavalas Korrekturpen er et must have for mig.
Filttippen kan skiftes ud, så du har god brug
af den i lang tid - alle pengene værd!


Og så følger der oven i købet tre ekstra filt-tipper med, så du kan udskifte, når kanterne begynder at blive lidt blødere (det gør de jo, når de får suget en masse væske til sig)

Pennen er et MUST for mig! Og jeg vil absolut anbefale dig at købe den – prisen er lidt pebret, men for mig er det det hele værd.

Matas sælger den for cirka 100 kroner (link til matas webshop), men du kan også købe den på BeautyBay for cirka 70 kroner (pt. med fri fragt)

TIP: Hvis du synes, din Mavala pen er løbet tør for neglelakfjerner, men du stadig har filt-tipper tilbage, kan du sagtens selv hælde lidt mere på den. 
Fjern blot filt-tippen og hæld forsigtigt en smule neglelakfjerner ned i åbningen - meget lidt af gangen. Lad være med at fyld for meget i, da filt-tippen så bliver unødigt meget våd, hvilket gør den sværere at arbejde med. Så hellere fylde i en gang mere, hvis du løber tør igen.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv en kommentar :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...