24 oktober 2011

Den flotteste fuchsia


Maybelline
Fuschia Perlé/Pearly Fuchsia
No. 165


En kedelig fredagstur i Kvickly lysnede pludselig en hel del, da jeg så denne lækre lak. Jeg faldt pladask for den med det samme, og heldet ville, at den oven i købet var på tilbud med 20% off!

Jeg så det som et tegn, og smed den straks i kurven, selvom kæresten protesterede… “Du har jo så mange i forvejen!” – Ja, men jo ikke lige denne her farve, vel!

Som en del af Maybelline’s Express Finish-serie, havde jeg en forventning om, at jeg ville kunne lægge en perfekt manicure på ingen tid, og være klar til resten af dagens gøremål hurtigt. Og det lød jo da godt!


Og jeg blev bestemt ikke skuffet.
Om det lige er 40 sekunder, lakken tørrer på, kontrollerede jeg ikke. Men sammenlignet med andre lakker, var tørretiden væsentligt reduceret, selvom jeg alligevel ventede omkring 15 minutter, før jeg gav neglene et lag mere. Bare for en sikkerheds skyld.

Lakken var virkelig nem at påføre, men på grund af den hurtigtørrende effekt, skal man ikke sove for meget, når man lægger den – småfejl er svære at rette, så det gælder om at gøre det rigtigt i første strøg, og det kan godt kræve lidt træning.

Farven er på neglen præcis som i flasken - fantastisk flot! Den er feminin, men uden at blive for tøset, som mange lyserøde lakker hurtigt bliver. Til gengæld synes jeg, at de mørkere fuchsia, lyserøde og lilla farver godt kan virke noget kedeligt konede, men denne var den perfekte mellemting - ikke for varm, ikke for kold, lige tilpas, som Guldlok siger det.

Der er lidt shimmer i, men ikke så meget, at det bliver glitteragtigt. Det er dog nok til at give den en rigtig fin glød, og der er masser af spil i farven, når solen får lov at skinne på den.  


Lag: 2
Base coat: Rimmel 5in1
Top coat: Seche Vite

2 kommentarer:

  1. Fantatisk flot farve!

    SvarSlet
  2. Ja, den er bare så fin! Det er sådan en rigtig mørk Barbie-lilla - det var lige det, jeg gik efter :)

    SvarSlet

Skriv en kommentar :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...