24 oktober 2011

5 nemme trin til smukke og velplejede hænder



Smukke og velplejede hænder er halvdelen af en god manicure - og der er god grund til at være ekstra omhyggelig med at pleje dine hænder - de skal, som ingen anden del af din krop, kunne tåle lidt af hvert i en aktiv dagligdag.

Et godt råd er derfor at indføre en daglig neglerutine, som heldigvis ikke behøver at tage ret lang tid.

Prøv disse 5 nemme trin, så er du allerede godt på vej til smukke hænder og negle. 

Trin 1)

Bad og skrub
Vask hænderne med sæbe. Skrub negle og hænder grundigt, gerne med en bodyscrub uden parfume.


Trin 2)

Snup et oliebad og fugt
Fyld lunket vand i en skål og tilsæt ½-1 tsk olie (om den skal dufte af noget er op til dig. Du kan også bruge fodbadeolie eller olivenolie).
Bad hænderne i 5 minutter og massér blidt dine neglebånd imens.
Dub hænderne tøre og skub forsigtigt neglebåndene tilbage med en neglepind/rosenpind (evt. omviklet lidt vat) eller med håndklædet eller tommelfingeren.
Afslut med at massere hænderne med rigelige mængder håndcreme i 5 minutter.


Trin 3)

Find filen frem
Fil neglene med en god neglefil - fra kanten og ind mod midten.
Hvilken fil, der er bedst, er selvfølgelig en smagssag. Eksperterne og Anne Marie sværger til en glasfil, mens Charlotte har det bedre med en helt almindelig ”sandpapirsfil” (de blå fra Matas).
Tip: Fil kun i én retning (ikke frem og tilbage), hvis du vil undgå at neglene flækker.


Trin 4)

Bløde neglebånd
Massér derefter både negle og neglebånd med plejende neglecreme.


Trin 5)

Flot finish
Slib og polér dine negle med en neglepolerer, så de bliver glatte og blanke.
Slut evt. af med endnu en omgang håndcreme - hvis du vil have ekstra babybløde hænder, så prøv at fedte hænderne ind i en god, fed creme og sov med hænderne i en bomuldshandske (kan købes i BodyShop eller Matas)



TIP: Om vinteren har huden brug for ekstra pleje, så det kan være en god idé at skifte til en lidt federe creme, når temperaturerne falder.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv en kommentar :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...